Værdibørsen Højskole 2021

Værdibørsen holder højskole på Fristedet Skæring, og du er inviteret til fire forrygende dage med smuk natur, fællesskab og helt vildt gode oplevelser. Det hele løber af stablen i uge 39 fra mandag d. 27/9 kl. 12.00 til torsdag d. 30/9 kl. 14.00.

Fristedet Skæring ligger i naturskønne omgivelser ved Skæring Strand, og har blandt andet fine faciliteter til udeliv. Desuden er der vildmarksbad, sauna og egen badebro til fri afbenyttelse. Du kan se meget mere om Fristedet Skæring på husets hjemmeside: www.fristedetskaering.dk

Vi er i fuld gang med at udarbejde et program, der rummer noget for enhver smag, og du er mere end velkommen til at byde ind med ideer til indhold og aktiviteter, du gerne vil stå for. Programmet udkommer senest i starten af uge 37, og når det er klar, undersøger vi mulighederne for at deltage i enkelte dage eller aktiviteter.

Vi sørger for fuld forplejning, men vi har ingen køkkenpersonale, så du skal deltage i indkøb, madlavning og opvask i fællesskab med de andre gæster.

Prisen er 350 kr. pr. person

Du kan allerede nu sikre dig en plads ved at skrive til os på e-mail på vaerdi@mso.aarhus.dk. Vi har plads til 15 overnattende gæster, der hver får eget værelse. Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive en e-mail eller ringe til os på tlf.: 41 85 94 34

Vi glæder os til at se dig til nogle dejlige dage fyldt med god stemning, sjove aktiviteter, læring, fordybelse, natur, afslapning, god mad og masser af hygge!

De bedste hilsner Camilla, Anja & Stine, Værdibørsen