Event: Yoga

Gratis yogaevent for dig, som har fået tilkendt førtidspension eller flexjob.

Fredag den 18. august 2017 i tidsrummet 10:00-12:00.

Hvad er “Yoga”?
På “Yoga” laver vi yoga, hvor alle kan være med. Det vil sige, at du ikke behøver at have erfaring med yoga for at deltage. Der tages udgangspunkt i simple og grundlæggende stillinger inden for Hatha yoga traditionen. Du vil blive guidet i detaljerne, og der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Sessionen varer 75 minutter, og derefter samles vi til snak og hygge over en kop kaffe eller te.

Der er yogamåtter i lokalet, men medbring gerne din egen yogamåtte.

Om eventleder Celinah:
Jeg er uddannet yogalærer hos Hamsayoga i 2015, og jeg har siden undervist i yoga forskellige steder. Herudover er jeg uddannet psykomotorisk terapeut. Jeg har desuden i flere år beskæftiget mig med meditation og mindfulness, og det vil også afspejle sig i måden, jeg underviser i.

Tilmelding og praktisk info:
Holdstørrelse: Max 10 deltagere på eventen (det er efter først-til-mølle-princippet.) Tilmelding senest onsdag den 16. august 2017 til holdleder Celinah på mail yogacelinah@gmail.com

Mød op på:
Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C.
Jeg henter dig i receptionen ved hovedindgangen.